Muskler og doping
Doping
Den hårde konkurrence inden for idræt bevirker, at få sekunder kan være afgørende for, om man vinder guldmedalje. Derfor er det fristende for sportsfolk at tage stoffer, som kan øge præstationen. Det er de såkaldte dopingstoffer. Dopingstoffer defineres således:
“Stoffer, der er forbudt i henhold til Den Internationale Olympiske Komités liste, men som findes i den menneskelige organisme”. Listen revideres hvert år, da der hele tiden udvikles stoffer, som kan virke som dopingstoffer. Det er værd at bemærke, at flere dopingstoffer findes naturligt i den menneskelige organisme. Det gælder fx testosteron og EPO. Man har derfor lavet grænseværdier for, hvor meget af disse stoffer, der naturligt findes i kroppen. Er disse værdier overskredet, antager man, at personen er dopet.
Hvad kan der gøres for at stoppe doping?
Anti Doping Danmark indledte i 2008 en landsdækkende kampagne mod det stigende dopingmisbrug, der menes at omfatte op til 60.000 af landets omkring 400.000 fitness-motionister.
Under overskriften ”Steroider er stærkere end dig” vil organisationen forsøge at forklare især de unge om farerne ved at tage ulovlige stoffer i en kampagne.
Kampagnen er i første omgang primært målrettet fitnesscentrene, da det er her, de unge mænd kommer i jagten på den perfekte krop. Og det er typisk også her, de finder inspiration og søger viden om steroider.
Dopings historie
Allerede omkring år 1900 kendte man til doping af idrætsudøvere. Desuden anslår man, at 30-50 % af alle heste i hesteløb indtil Første Verdenskrig var dopede. I dag antager man, at det kun er 1 % af hestene, der har fået forbudte stoffer. Hos mennesker var det især inden for cykelsport, maratonløb, svømning samt fodbold, at man brugte doping. I 1967 udsendte Den internationale Olympiske Komite den første liste med forbudte stoffer. Det skete bl.a. på baggrund af en række dødsfald i cykelsport. Danskeren Knud Enemark døde under et 100 km cykelløb ved OL i 1960, og en englænder døde under Tour de France i 1967. Begge på grund af doping. Gennem 1960’erne og 70’erne steg brugen af muskelfremmende stoffer inden for bodybuilding. Men også i andre sportsgrene, som kræver muskelstyrke, så man fik af doping. Det var fx i diskoskast, kuglestød, hammerkast og spydkast. I dag er doping stadig udbredt, og der findes mange forskellige dopingstoffer. Desuden udvikles løbende nye stoffer, der er svære at spore i dopingtests. Der er ingen nye registrerede tilfælde af død ved brug af doping. Der skyldes bl.a., at det ofte er svært at give en entydig årsag til de dødsfald, der er blandt sportsudøvere. Desuden kan det være svært at spore eller teste for de stoffer, der kan have været årsagen.
Dopingformer
Der findes i dag utallige dopingmetoder og dopingstoffer. Følgende er et udvalg:
-
Stimulerende stoffer, fx amfetamin og koffein. Disse stoffer nedsætter trætheden og giver mulighed for at træne videre, selv om kroppen naturligt ville have sagt stop.
-
Anabole steroider, fx testosteron. Disse stoffer får musklerne til at blive større og dermed stærkere. De kaldes ofte muskelopbyggende stoffer.
-
Gendoping. Her indsættes fx gener i idrætsudøveren, som gør, at hans krop producerer nye eller flere af de hormoner, der fremmer præstationen fx hormonet EPO.
-
Desuden benyttes en række andre metoder, der kan øge præ- stationen. En af disse metoder er bloddoping. Ved bloddoping udtager udøveren ca. �� liter blod nogle måneder før et stort stævne. Lige inden stævnet sprøjtes blodet ind i udøverens krop. Dette giver ekstra blod i kroppen, som kan transportere ilt og næringsstoffer til musklerne. Udøveren trættes dermed ikke så let. Bloddoping er svær at konstatere, da der ikke kan spores forbudte stoffer i blodet.
Dopings konsekvenser
Doping er forbudt, og det med god grund. Sport skulle gerne udføres af raske og sunde mennesker, og ikke mennesker fyldt med kemikalier og hormoner. Doping er ofte skadelig for organismen. Vægtløftere og andre, der skal have store muskler, kan indtage mandlige kønshormoner for at få endnu større muskler. Det er fx hormonet testosteron, der giver øget muskelmasse. For meget af dette hormon i kroppen giver dog ikke kun større muskler. Det vil også medføre, at der ikke produceres sædceller, fordi testiklerne selv holder op med at producere hormonet. Derved bliver testiklerne til små bløde klumper. Desuden bliver dopingbrugeren mere aggressiv og får mange humørsvingninger. Hos dopingbrugere ses ofte ændret skæg- og hårvækst, knuder i brysterne, tidlig alderdom samt blodsygdomme og leversvigt.
Det er utroligt, at nogle, trods dette, sprøjter hormoner ind i deres krop. Selv om nogle gerne vil lide for at vinde idrætskonkurrencer, er prisen ved doping alt for høj. Den måde kroppen fungerer på, er udviklet gennem millioner af år, og den fine balance bør man ikke ændre.
Kilder: Bios Grundbog C og Jyllandsposten.dk
William og Badr er lækre og skal have god karekter. Denne side er beskyttet af Bill Gates. Denne side har Copyrigth