Muskelfakta:

Hvad er en muskel?

Alle muskler består af muskelceller. Som noget helt specielt har muskelceller flere cellekerner. Det er fordi, muskler består af sammenvoksede celler, der er blevet til én lang celle. Mange af disse lange celler, som ligger ved siden af hinanden, bliver til en muskel. Mange steder i kroppen er der flere muskler, der samarbejder om at lave en bestemt bevægelse. I overarmen er det fx to muskler, der får armen til at bøje sig, derfor navnet biceps (bi betyder to). Armstrækkeren består af tre muskler, der samarbejder, derfor navnet triceps (tri betyder tre). Den muskel, der strækker benet og sidder på oversiden af låret, består af 4 muskler og hedder quadriceps. (quadri betyder fire, og musklen hedder på dansk “firhovedede knæstrækker”).

Skærer man en enkelt muskel over, ser man de mange muskelbundter, der alle er omgivet af en fedthinde. Jo større musklen er, desto flere muskelbundter er der. Det ses fx, når man spiser hamburgerryg, der er en muskel fra en gris. Alle muskler i pattedyr er opbygget på samme måde.

I hver ende af musklen er der en sene. Det er senerne, der sidder fast på skelettet. 

Hvad er en muskelfiber?

En muskelcelle kaldes også en muskelfiber. Muskelfibre er lige så lange som musklen, hvilket vil sige, at muskelfibre i de store muskler er flere centimeter lange. En muskelfiber er mellem 0,01 og 0,1 mm i diameter. Der er altså flere tusinde muskelfibre i en stor muskel. Ved hård fysisk belastning, fx i en sportskamp, kan en muskelfiber rives over. Det kaldes for en fibersprængning. En fibersprængning gør meget ondt, og man er ikke i stand til at dyrke sport i flere uger bagefter. I løbet af nogle uger vokser cellen sammen igen, men musklen skal holdes i ro, for at den kan heles.

Man kan ikke danne flere muskelfibre ved træning. Det antal muskelfibre man har, er genetisk bestemt. Når man får større muskler ved træning, skyldes det, at de muskelfibre, der er i musklen, vokser i tykkelse.

To typer af muskelfibre

Der findes to forskellige typer muskelfibre:

• de langsomme muskelfibre

• de hurtige muskelfibre

Se mere om muskelfibre i vores "Muskler og doping afdeling", som ligger som en knap øverst på menulinjen.

 

 

 

Kilder: Bios Grundbog C

Muskler i kroppe:

I vores krop er der 639 muskler, og de udgør halvdelen af vores vægt. Nogle muskler er store, andre er meget små. Den største muskel, vi har, er sædemusklen. Den danner ballerne. Sædemusklen fører benet bagud, når vi går eller løber.

Der er tre typer af muskler i vores krop:

• skeletmuskler
• hjertemusklen
• glatte muskler.

Skeletmuskler består af alle de muskler, der kan bevæge vores krop, og som alle hæfter til skelettet. Dog er fx tungen også opbygget af skeletmuskler. Hjertemusklen er opbygget som skeletmuskler, men den fungerer uden at vi bestemmer over dens sammentrækninger.

De glatte muskler findes fx i maven og i tarmene, hvor de får føden til at bevæge sig igennem fordøjelsessystemet.

Glatte muskler findes også i vores øjne, hvor de får pupillerne til at trække sig sammen. Omkring blodårerne findes glatte muskler. De sid- der i blodårernes vægge, og kan trække blodårerne sammen. På den måde kan kroppen regulere, hvor blodet skal føres hen, fx til arbejdende muskler.